Jeg er privatpraktiserende, autoriseret psykolog samt erfaren ledelseskonsulent og underviser. Jeg har drevet egen virksomhed, Driven by Nature®, siden 2010.
Med en baggrund indenfor shipping og HR kombinerer jeg en operationel forståelse med indsigt i menneskelige mekanismer og værdier. Jeg laver ledelsesudvikling både i virksomhedernes egne rammer samt i afsides beliggende lokationer off-shore såvel som i naturen.
Som autoriseret, klinisk psykolog har jeg siden 2011 modtaget klienter i samtaleforløb i min private klinik. Jeg har aftaler med forsikringsselskaber, netværk og private virksomheder.
Jeg er instruktør på Danmarks Jægerforbunds "Naturlig Ressource" forløb - en forebyggende indsats for psykisk balance rettet mod borgere i Syddjurs Kommune.
På Helstrup Skovfogedgård har jeg opstartet Naturcenter for Væredygtighed, som tilbyder rammer i form af lokaler samt adgang til 11ha smuk natur for fagfolk samt kunder og klienter.
Jeg er uddannet ranger i Spanien, aktiv buejæger og rejsende psykolog i Nordvestgrønland. Jeg bruger mine kompetencer og erfaringer fra mine rejser i arbejdet på Naturcenter for Væredygtighed.